  |
af Trine M
(12. august 2006)
"Har man for eksempel lige læst en krimi George P. Pelecanos' potente sprog og handlingsmættede storbyrealisme, er det lidt af et chok at komme i lag med Helle Helles Rødby-Puttgarden. Et stille chok. Bogens jegfortæller Jane bor sammen med søsteren Tine i deres afdøde mors lejlighed i Rødby. Jane er tyve, og søsteren, som er på barselsorlov med den fem måneder gamle Ditte, er fem år ældre. Det foregår i anden halvdel af firserne. Mens Tine er på orlov fra sit job i 'pafumen' på Rødby-Puttgarden-overfarten, begynder Jane i det samme job.
Lidt henne i romanen kommer Tine tilbage, og så arbejder de sammen på færgen. Der sker ikke en skid. Jo, Tine flirter lidt med nogle af de mandlige besætningsmedlemmer, pigerne læser ugeblade om torsdagen, de tager ukurante varer med hjem fra butikken. De laver mad. Dårlig mad. Fru Lund passer Ditte, når de skal ud og drikke sig fulde og kysse på drengene. De har for meget lak i håret. Der er heller ikke sparet på makeupen. Og så dør der nogle mennesker med ujævne mellemrum, men det er alt i alt ret udramatisk. Selv døden er kedelig og hverdagsagtig. Trist, i værste fald. Hvilket naturligvis i sig selv er en begivenhed, hvis man vil være kryptisk.
På de sidste 90 sider sker der trods alt noget. Jane kommer til at bolle med Lauge fra færgen og tager så med den faste pendler Abel (som hedder Axel Hansen) til Tyskland og har en affære med ham. Hun forelsker sig vel også i ham, men kysser alligevel lidt med hans elektrikerkollega Jens. Og jo da. Selvfølgelig er Abel gift og ti år ældre end Jane. Så er der tilbageblikkene. De handler mest om pigernes mor og mormor, og det er fint, selvom man ikke rigtig tror på, at Jane kan have den nuancerede viden om sin mormors helt private liv. Men det er først bagefter, man tænker det. Det gør ikke noget. Det er utroværdigt på en ok måde.
Spørgsmålet er, om man ikke kunne undvære de førte 80 sider. Men nej, det kunne man ikke, fordi det er vigtigt at kede sig sammen med Tine og Jane. Og Bo Lund, og hvem der nu ellers går og keder sig.
Til sidst går der hul på en færge. Man når lige at tænke, at nu går der også hul på historien, nu vælter ormene frem. Men det gør de ikke. Helle Helle skriver uden store armbevægelser, og det tjener den stille udkantsrealisme vældig godt. Rødby-Puttgarden er en vellykket roman.
Samleren, 2005. 174 sider. Kr. 229,-
Af Trine Munch-Mikkelsen"
|