Som at tilstå et mord
(Hæftet)
- Darwin & idéen der forandrede verden
Alt om bogen:
|
Andre bøger, der måske vil interessere dig:
Beskrivelser af Som at tilstå et mord
- Forlagets beskrivelse
- Darwin vidste godt, at hans evolutionsteori ville forandre verden fuldstændig. "Det føles som at tilstå et mord", skrev han i 1844 til en ven, da han for første gang bekendte, at han ikke længere mente, at arterne kunne være skabt uforanderlige, én gang for alle. Han fik ret. Evolutionsteorien er en af de helt store naturvidenskabelige teorier på linje med Einsteins relativitetsteori. Men i modsætning til denne kan evolutionsteorien forstår af alle og enhver. I Som at tilstå et mord fortæller hanne Strager om alle de brikker, Darwin samlede sammen til det store puslespil om livets udvilkung. Samtidig fører hun læseren up to date med de opdagelser, som er gjort efter Darwins tid, og som gør evolutionsteorien til en af nutidens bedst underbyggede, videnskabelige teorier.
- Bibliotekernes beskrivelse
- Om Charles Darwins liv (1809-1882), hans jordomrejse med HMS Beagle, hvor han indsamlede planter og dyr, og om hvordan han gradvist udvikler sin epokegørende evolutionsteori. Desuden om, hvordan den senere tids fund og den genetiske forskning har kunnet udbygge og bekræfte Darwins teori.
Kundernes anmeldelser af Som at tilstå et mord
Gennemsnitlig anmeldelse:



![]() ![]() ![]() ![]()
|
af
Bernt B
(18. juni 2009)
"En herlig oplysende bog med mange gode illustrationer. En bog jeg må eje og genlæse snarest.
Bernt Bresemann"
|
![]() ![]() ![]() ![]()
|
af
Reyhé
(23. februar 2009)
"Hanne Strager
Som at tilstå et mord. Darwin og ideen der forandrede verden.
Gyldendal, 2009
I anledning af det store Darwin år i år, som er 200 året efter Darwins fødsel og 150 året for udgivelsen af evolutionsteoriens grundlæggende og banebrydende værk ?Arternes Oprindelse? har Statens Naturhistoriske Museum, som består af Geologisk Museum, Botanisk Have og Zoologisk Museum på sidstnævnte i København, netop åbnet en stor ny permanent udstilling, der forsøger at dokumentere Darwins teorier ud fra den viden og de fund vi har i dag.
Denne bog er skrevet til udstillingen på baggrund af det omfattende undersøgelses og dokumentations arbejde, der gik forud for selve udstillingen.
Hanne Strager er cand.scient. i biologi og formidlingschef på Statens Naturvidenskabelige Museum
Den lidt snurrige titel stammer fra et brev Darwin skrev til en bekendt, da han for første gang tilstod, at han ikke længere mente, at arterne kunne være skabt uforanderlige, én gang for alle.
Bogen fortæller om Darwins liv, hans observationer af små og store dyr, af planter og fossiler på den lange rejse med den engelske marines kortlægnings fartøj ?Beagle? og de mange år hjemme i England, hvor tvivlen om bibelens skabelsesberetning voksede i ham og om hvordan han langsomt samlede flere og flere brikker til det puslespil, han lagde om arternes oprindelse. Ikke mindst fortæller bogen historien om, hvor andre fortsatte, da Darwin slap. Over hele verden sidder biologer, geologer, antropologer og molekylærbiologer og lægger endnu flere brikker i Darwins store puslespil.
Vi tænker vel især på Darwin som en tænksom, ældre herre, med et stort hvidt skæg, men han var kun midt i tyverne, da han lagde ud på den fem år lange rejse med HMS Beagle. Han var over 180 cm. høj, slank og atletisk, red i dagevis over sletterne hvor de gjorde ophold for opmåling og kortlægning, skød selv det han levede af, stegte det over åben ild, sov på den nøgne jord.
Der gik næsten 25 års undersøgelser af de enorme mængder af indsamlet materiale fra rejsen og dyb grublen før Arternes Oprindelse udkom ? og det egentlig kun fordi omstændighederne tvang ham til at publicere.
Denne og mange andre historier fortælles levende og medrivende med farverige eksempler fra de mange problemer, der opstod i forbindelse med at dokumentere evolutionsteorien.
Som Darwin, der skrev i et sprog der, også uden de store forkundskaber, gjorde det relativt let at læse hans bog, således er det på forbilledlig vis også lykkedes Hanne Strager i denne bog. En god start på Darwin året !
Carsten Reyhé
"
|
Skriv din egen anmeldelse

