En tidligere politibetjent og en smuk detektiv. En iskold morder, der er besat af tegneserier. Rom og New York som fascinerende bagtæppe. Det er hovedingredienserne i den italienske succesforfatter Giorgio Falettis nye roman.
Den unge romerske efterforsker Maureen har fået en skade på øjet og rejser til New York for at få transplanteret hornhinden. Efter operationen begynder hun at se syner, som har direkte sammenhæng med grufulde detaljer fra en række drab begået i New York i den seneste tid. Sammen med politimanden Jordan starter hun en intens jagt på sandheden. En jagt, der fører til de særeste opdagelser, grusomme afsløringer og dødsensfarlige situationer, men også skønne øjeblikke af kærlighed og venskab.
Giorgio Faletti (f. 1950) er en af Italiens mest populære krimiforfattere. Han har en eksamen i jura, men har aldrig praktiseret. I stedet har han arbejdet som Formel 1-kører, reklamemand og har haft stor succes indenfor showbusiness. Jeg dræber var hans første roman på dansk og solgte i 40.000 eksemplarer. Øjet der ser har vakt lige så stor opsigt i Italien som Jeg dræber.