Afghanistan og Taleban (Indbundet)
Alt om bogen:
|
Andre bøger, der måske vil interessere dig:
Beskrivelser af Afghanistan og Taleban
- Forlagets beskrivelse
-
Denne lille bog beskriver på en kort og præcis måde det afghanske samfund. Det er en øjenåbner, et lille stykke oplysningshistorie om et stammesamfund, som allerede englænderne indså, at de umuligt kunne besejre i krig, bl.a. fordi Afghanistan ikke er en sædvanlig stat, men et regulært stammesamfund.
I Afghanistan og Taleban viser Fredrik Barth, der har lært sig pashtunernes sprog, pashto, hvordan den politiske udvikling har været gennem de sidste par generationer, og han beskriver den afghanske befolknings kultur og værdier - deres selvopfattelse og deres opfattelse af os, af Vesten. Ifølge Fredrik Barth misfortolker Vesten Talebanernes begrundelser for at tage kampen op mod de internationale styrker. Vesten ser ligheder mellem Taleban og Al-Qaida på trods af, at der er store og væsentlige forskelle. Fredrik Barth mener ikke, at den vestlige militære strategi kommer til at fungere.
Bogen bliver givet til de norske soldater inden de bliver udstationeret i Afghanistan. Lasse Ellegaards forord knytter an til oplevelser han havde under den sovjetiske besættelse af Afghanistan. Dengang var Vesten med Talebanerne.
Fredrik Barth (f. 1928) er professor i socialantropologi ved universitetet i Boston, han har modtaget en række akademiske udnævnelser og priser for banebrydende teoretisk udvikling og formidling af feltarbejde, som ung antropolog tog han til Afghanistan og levede sammen med den folkegruppe der, i dag udgør kernen i Taleban. - Bibliotekernes beskrivelse
- Som ung antropolog lærte Fredrik Barth sig pashtunernes sprog og boede i bjergene sammen med den folkegruppe som i dag udgør kernen i Taleban. I bogen søger Barth at give en forståelse af den afghanske befolknings kultur og værdier, deres selvopfattelse og deres forståelse af Vesten.
Kundernes anmeldelser af Afghanistan og Taleban
Gennemsnitlig anmeldelse:



![]() ![]() ![]() ![]()
|
af
Reyhé
(2. marts 2010)
"Fredrik Barth
Afghanistan og Taleban.
Hovedland, 2010
Vi har i Danmark haft en række antropologer med indgående kendskab til Afghanistan, men det er en af de helt store internationalt anerkendte forskere, der her har udgivet en lille bog om afghansk samfund og politisk kultur. Fredrik Barth hedder han og er nordmand.
Lige som ?Afghanistan ? Wegweiser zur Geschichte? som Militärgeschichtlichen Forschungsamt der Bundeswehr udgav i 2007 er den tænkt som en ledsager i rygsækken hos de udsendte soldater.
Vi får indsigt i en noget anden verden end den vi kender hos os selv. Hos pashtunerne i stammeområderne på begge sider af grænsen mellem Afghanistan og Pakistan er det udelukkende stammetilhørsforholdet, som bestemmer en persons rettigheder og identitet. Befolkningen er organiseret i et principielt statsløst fællesskab. Der er ingen sociale organer eller institutioner, som garanterer det enkelte individs sikkerhed. Enhver voksen mand må efter bedste evne sørge for sikkerheden for sig selv og for dem, han skal tage vare på, sædvanligvis kone og børn.
Det betyder ikke en alles kamp mod alle, men at alle søger at opbygge alliancer for at få støtte, når de kommer under pres fra rivaler og andre fjender. Alliancer med slægtninge, lokale høvdinge og andre personer med magt og indflydelse. På den måde opstår der et kludetæppe af venskaber og fjendskaber på kryds og tværs, som løbende er under forandring. Hvis nogen truer dig, går du til deres modstandere og allierer dig med dem. Resultatet er et mønster, hvor de mest ambitiøse lokale ledere følger en strategi, hvor de til stadighed omgrupperer sig og slutter sig til nye og andre parter i et område for at få maksimal indflydelse.
Afghanistans nyere historie med især det britiske imperium og Sovjetunionens forsøg på at ?modernisere? samfundet, den særlige pashtunske udgave af Islam, sædvaneretten, værdier og normer i den almindelige befolkning og ikke mindst Taleban er behandlet, ligesom også Osama bin Ladens indflydelse i Afghanistan beskrives.
Til slut fremlægger Fredrik Bart en række mulige måder at hjælpe afghanerne på under hensyn til netop deres måde at leve på. I modsætning til vores forestilling om ?eksport? af en vestligt centralstyret demokratisk styreform med tilhørende institutioner. En eksport forfatteren mener, er dømt til at mislykkedes.
Carsten Reyhé"
|
Skriv din egen anmeldelse

