Kunsten at græde i kor
(Hardback)
- roman
Alt om bogen:
|
Andre bøger, der måske vil interessere dig:
Beskrivelser af Kunsten at græde i kor
- Forlagets beskrivelse
Den 11-årige fortæller i Kunsten at græde i kor ved, hvordan man gør, når sorgen ruller.
Sammen med sin far går han til alle de begravelser, han kan komme til. Faderens taler tvinger nemlig uvægerligt tårerne frem i de efterladtes øjne, godt hjulpet på vej af sønnens sørgmodige blik, og da en god tale tillige hjælper på omsætningen i forældrenes lille købmandsbutik, er logikken i drengens øjne klar: den enes død, den andens brød.
Men endnu vigtigere for drengen er det at holde sammen på sin familie, som ligger under for faderens ’psykiske nerver’ – især efter at hans storesøster er holdt op med at ligge sammen med faderen på sofaen om natten.
Kunsten at græde i kor er fortalt med den 11-åriges blanding af troskyldighed og retskaffenhed, der forlener denne roman om livet i en sønderjysk landsby sidst i 1960’erne med sin egen særlige humor, tragik og menneskelighed.
»De almindeligt onde har ikke været skildret så godt og morsomt siden Hans Scherfigs dage – og aldrig nogensinde så ægte solidarisk. Det er fabelagtigt godt gået.«
Anne Knudsen i Weekendavisen»En helt usædvanlig roman – sørgelig, morsom, frysende uhyggelig og ikke til at lægge fra sig.«
Marianne Eilenberger i B.T.»Sjældent er et stykke grum socialrealisme blevet serveret på så charmerende en facon og med så autentisk en følsomhed.«
Henriette Bacher Lind i Jyllands-Posten»Den indre konsekvens, på én gang psykologisk og æstetisk, er det, der gør Erling Jepsens roman virkningsfuld og ægte. Og så er den oven i købet morsom.«
Erik Skyum-Nielsen i Information- Bibliotekernes beskrivelse
- En tragikomisk beretning om livet i en lille by i Sønderjylland i 1960'erne, fortalt af den 11-årige søn til den lokale købmand, der lider af "psykiske nerver", men er en glimrende taler ved begravelser, hvor sønnen kan få tårerne frem på kommando. Da der bliver for langt mellem begravelserne, hjælper drengen og hans storesøster nogle på vej, og det går skævt for familien.


