Kvinden & æblerne
(Hæftet)
- en debatbog om sex, magt og kvinders utroskab
Forfatter: David Nicosia Longhi
Alt om bogen:
|
Andre bøger, der måske vil interessere dig:
Beskrivelser af Kvinden & æblerne
- Forlagets beskrivelse
Hvorfor er kvinder deres mænd utro? Og hvorfor giver mændene dem lov til det? Og hvordan skal det hele ende?
En fræk og provokerende debatbog om utroskab, jalousi, kærligheds-kemi, dominerende kvinder, mænds besiddertrang og meget mere! Læs en lang række interviews med danske kvinder i alle aldre, som fortæller om deres utroskab, deres motiver, og hvordan de holder det skjult. Læs også, hvordan moderne kvinder anspores til at dominere deres mænd, og hvad det gør ved mænds identitet og selvværd, når en kvinde er ham utro, og hvorfor det bliver mere og mere udbredt!
Utroskab stortrives i danske parforhold, og den forbudte frugt frister mere og mere. Singlerne gider knap nok finde sig en fast partner, og hvis de gør, er personen oftest en midlertidig accessory, indtil noget nyt og bedre dukker op, eller forelskelsesrusen har lagt sig. Det traditionelle kærlighedsideal om trofasthed, tosomhed og loyalitet ender ofte i brutal virkelighed – med løgne, bedrag, manglende bekræftelse og utroskab.
Hvad nu, hvis du blev oplyst om, at kvinder motiveres til hverken at burde eller at have lyst til at være monogame? At den moderne danske mand rent faktisk ligger i samme skuffe som de mænd, der er frivilligt hanrej? At kvinden er alfa, og manden er beta? At mainstream-tanken for de kommende generationer faktisk er, at evig kærlighed ikke eksisterer, og troskab egentlig handler om at være tro imod sig selv og sine lyster frem for imod sin partner?10% af salget går til Kræftens Bekæmpelse i år 2010.
- Bibliotekernes beskrivelse
- Ud fra kvinders utroskab belyses det ændrede rolleskift mellem mænds og kvinders identiteter, forstået sådan at der ifølge forfatteren er stærke tendenser til at kvinder i dag er blevet de dominerende i forholdet mellem mænd og kvinder. Ud fra nye artikler, netmagasiner, udtalelser og interviews med en række kvinder beskrives denne udvikling.
Kundernes boganmeldelser af Kvinden & æblerne
Gennemsnitlig anmeldelse:



![]() ![]() ![]() ![]()
|
af
Mark S
(28. juli 2010)
"Provokerende bog som berører nogle interessante emner. Håber der kommer en modsvarende bog fra Kvindernes side!"
|
![]() ![]() ![]() ![]()
|
af
Lisbeth Larsen
(24. juli 2010)
"En provokerende bog, der sætter de nye kønsroller på spidsen og belyser dem fra nye og grænsesøgende vinkler. Bogen er hæmningsløs og skriger på debat, for intet forbliver usagt, når David Nicosia Longhi gør op med vores forestillinger om parforhold, utroskab og kønnenes syn på hinanden anno 2010. En modig bog, der sandsynligvis vil bringe mange sind i kog. Underholdende og overraskende fra start til slut!"
|
![]() ![]() ![]() ![]()
|
af
Ronnie Heimulf Just M
(20. maj 2010)
"Provokorende, eksperimenterende og - ja, måske endda revolutionerende bog. Den unge forfatter, David Nicosia Longhi, beviser at han har modet til at gå imod strømmen - og evnen til at behandle det kontroversielle emne, fra nye vinkler og med skarpe analytiske redskaber. David Nicosia Longhi gør, på sin helt egen måde, oprør imod pladder-feminismen og den danske "mand"s magelige rolle som offer og svækling. Medmindre det danske samfunds "nosser" er kappet helt af, vil denne bog skabe debat!
En forfriskende, fræk og flot bog!
Alle pengene værd!"
|
Skriv din egen anmeldelse

