 
|
af
IONEI
(21. december 2009)
"Menneskets neurologi er ualmindeligt meget bundet til deres følelser - Daniel Goleman beskriver igennem de mange sider, nærmest et hvilket som helst aspekt, et menneske følelsesmæssigt kan komme ud for i det sociale - kærlighed, ydmygelse foran en større forsamling, præstationsangst, skilsmisser osv. Disse aspekter bliver en smule belyst af psykologien, men en overvejende, ja, nærmest det hele, tager udgangspunkt i neurologien. Altså, hvad der sker i hjernen, når dét og dét sker. Hvilke dele af hjernen, der bliver aktiveret m.v. Bogen er utroligt godt dokumenteret, så man sidder altså med en følelse af, at dét han skriver, ikke er bare fordi, han vil spille klog - nej, han har det faktisk fra førende videnskabsmænd og anerkendte institutioner. Han skriver ikke i et objektivt sprog, man kan tydeligt høre subjektiviteten, men han holder sig dog for det meste til sagen.
Bogen er dog, efter min mening, alt for lang. Han skriver alt for meget tekst, til at formidle et for småt budskab. Man føler i de 100 sidste sider, at han egentlig gentager sig selv lidt, og man har lidt mistet gnisten til at fortsætte, men jeg gjorde det dog! De første 290 sider, er nemme at komme igennem! Det er yderst spændende og samfundsaktuelt stof, der bliver formidlet - man sidder med en følelse af, at bogen bare ikke må ende, fordi det er så spændende.
Plusserne ved bogen er, at selvom det er høje videnskabelige emner, han begiver sig i krig med, tager han altid udgangspunkt i en hverdagssituation, som en indledning. Dette fanger læseren, så man vil fortsætte og høre, hvad der så egentlig sker bag hjerneskallen. I de 20 kapitler der er, er de delt sådan ind, at der er mange forskellige afsnit i kapitlerne. Dette gør, at man har en milesten at sigte efter - altså, så man ikke har udsigt til 10-20 sider, før næste kapitel kommer. Hvert afsnit går fra ½ side til 1½ side. Og så kan man tage en pause, og fundere over, det der stod.
M.v.h
llONEll"
|