Hvad er islam (Hæftet)

Hvad er islam af Jørgen Bæk Simonsen, ISBN 9788750038689

Se stort billede

Forfatter: Jørgen Bæk Simonsen

(1 boganmeldelse)

Jeg har læst den
Jeg ejer den

Udsolgt fra forlaget.

Tip en ven

Link til denne side

Leveringsgaranti - bøger til tiden

Ubegrænset returret

Fri fragt, ved køb over kr. 500,-

Salgsbetingelser

Din pris:	kr. 199,00
Leveringstid:	Udsolgt fra forlaget
Leveringspris:	kr 19,00 Gratis levering ved køb over kr 500 - Læs mere

Serie:	Hvad er
Sprog:	Dansk
	Se produktdetaljer (sideantal, udgivelsesdato, udgave, ISBN m.v.)


Sideantal:	214
Indbinding:	Hæftet
Forlag:	Akademisk
Udgivet:	02-02-2006
Udgave:	1. udgave
Originalsprog:	Ikke fastslået
ISBN-10:	8750038680
ISBN-13:	9788750038689
DK5:	29.7

Alt om bogen:

Beskrivelse Anmeldelser

Andre udgaver	Pris
Hvad er islam (Hæftet, 2. udgave. udgave, 1. oplag)	DKK 229,00
Hvad er islam (E-bog, PDF*, 2. udgave)	DKK 179,95

Beskrivelser af Hvad er islam

Forlagets beskrivelse: I medierne sidestilles islam ofte med problemer, konflikter, politisk uro og social undertrykkelse, men islam er også meget andet.
I>Hvad er islam er en engageret introduktion til islam. Bogen præsenterer det verdensbillede, der skildres i islams hellige skrift Koranen. Den giver en introduktion til islamisk dogmatik og filosofi og islamisk ret, og den tegner et nuanceret billede af islam i Europa i dag.

Jørgen Bæk Simonsen (f. 1951) er dr.phil. og lektor ved Carsten Niebuhr Instituttet, Københavns Universitet. Han er uddannet historiker og religionshistoriker med speciale i arabisk og islamisk historie. Han blev i 1988 dr.phil. på en afhandling om islamisk beskatning. Fra 2001-2005 var Bæk Simonsen direktør for Det Danske Institut i Damaskus.

Kundernes boganmeldelser af Hvad er islam

Gennemsnitlig anmeldelse:

af Preben Etwil (15. april 2008)

"Islam gør en forskel. Sagen om Jyllands-Postens profettegninger viser med al ønskelig tydelighed, at man i Danmark ikke taler med hinanden, men om hinanden. Man taler sig ikke ind på hinanden, men væk fra hinanden. Det sker i en mere og mere skævvreden debatform og tone. Et lille problem vokser sig til en ukontrolleret proces. Misforstået religiøs stolthed, meningsløst principrytteri om ytringsfriheden og manglende erkendelse af den andens anderledeshed er årsag til miseren. Det går lige fra Jyllands-Postens insisteren på at muslimer må acceptere hån og spot i ytringsfrihedens navn, statsministerens fastholden af at her er der ikke noget at komme efter, til visse danske politikeres skarprettertunge mod alle fremmede religioner, til danske muslimers rundrejse til arabiske lande, hvor de demonstrerer manglende indsigt i danske samfundsforhold, til en ledende imams opfattelse af, at løgnagtig overdrivelse af et problems omfang kan sammenlignes med et moms¬regnskab. Dette sammenholdt med at der i disse år ikke findes en større demokratisk og socialpolitisk udfordring, end at integrere indvandrere og flygtninge i det danske samfund. At gøre dem til ligeberettigede og ligeværdige borgere er den helt store samfundsmæssige udfordring. Dette kræver at man gør sig den ulejlighed at sætte sig ind i de fremmedes historie, kultur og religionsforståelse. Direkte uvidenhed om religions- og kulturforskelle kan både tilsigtet og utilsigtet føre til politiske fejlgreb og religiøse fornærmelser. På den anden side kan man fortsat sidde tilbage med en dyb forundring over, at tegningerne og hvad deraf fulgte, kunne afstedkomme et religiøst voldeligt massehysteri, der på en vesterlænding kan virker fuldstændig ude af proportioner med den virkelige verdens problemer. Hvis problemet skal tages alvorligt af alle parter, er det nødvendigt at kræve, at der kommer anstændighed ind i debatten. Det sker hverken ved fortielse af problemet eller dæmonisering af modparten. Problemerne skal fremdrages ? også hudløst ærligt ? men med respekt for hinanden. Der skal hverken stikkes noget under stolen eller lussinger ud. Der skal tages en debat, og det gode argument skal vinde. For at debatten kan få substans, kræver det imidlertid viden og indsigt. Her kunne en god begyndelse være at læse Jørgen Bæk Simonsens ?Hvad er islam?. Bæk Simonsen gør imidlertid ikke krav på, at han ligger inde med sandheden. Det ses bl.a. af bogens slutbemærkning: ?Der er ingen, der har patent på at definere islam, selvom mange gennem historien har forsøgt at gøre gældende, at det havde de. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at muslimer i nutiden kan leve med forskellighederne. Det er når alt kommer til alt dem, der må definere islam. Vi andre kan så efter bedste evne følge med i debatten?. Det er i denne ånd, at denne bog bør læses, og jeg har derfor tilladt mig at tolke den ind i en dansk integrationssammenhæng, som må kunne interessere Socialpolitiks læsere. Jørgen Bæk Simonsen er en af Danmarks absolut førende islamforskere, der forholder sig kritisk og reflekterende til islam. Med sin lille bog kommer han godt omkring de væsentligste religiøse, historiske og aktuelle problemstillinger, der er knyttet til den islamiske verdensanskuelse. Bogens lettere akademiske stil med påpegning af nuancering og dialektik i analyserne gør givet, at både islamister og islamofobister mener, at han rammer ved siden af. Noget formilder, andet virker direkte skræmmende. Men det meste bliver blotlagt ? og i en form, der ikke dræber læseren med fodnoter. Til gengæld bliver hvert kapitel afsluttet med en opfordring til yderligere litterær fordybelse. Til bogens lidt tunge ende hører introduktion af hundredvis af islamiske ord og begreber. Nok lige i overkanten hvis man ikke skal tabe tråden. Bogens tre første kapitler sætter på en letforståelig måde læseren ind i de grundlæggende islamiske teologiske, dogmatiske, historiske og retslige sammenhænge. Man får præsenteret Koranen, dens tekster og dens forståelsesramme. Man får præsenteret islams tilblivelseshistorie og kampen om den rette religiøse fortolkning, og religionens ekspansion på både fredelige og mindre fredelige vilkår. Man stifter bekendtskab med islamisk retsopfattelse, der nok kan få en og anden til at gyse, set i en modernistisk optik. Man bliver også præsenteret for den inderlighed og underkastelse, der både foreskrives og som faktisk praktiseres af rettroende muslimer: ?Islam betyder hengivelse og/eller underkastelse.[?] Islam udtrykker derfor sprogligt det, at Gud får nogen til at gøre noget bestemt, i dette tilfælde at tage islam som fundament for livet?. Den islamiske retslære (sharia) beskrives både som dynamisk og samfundsmæssig sammenhængende frem til omkring år 900, hvor den drukner i dogmatisk religiøs stivhed. Den islamiske retslære bliver dermed uforanderlig og udgør i princippet den ufejlbarlige og endegyldige tolkning af de hellige tekster i Koranen eller de såkaldte Hadith-samlinger. Den er ufejlbarlig, da den i modsætning til europæisk juridisk tænkning er guddommelig. Dette har også gjort, at islamisk ret - i modsætning til hvad de fleste går rundt og tror - ikke i ren form bliver praktiseret i hovedparten af de muslimske nationalstater. Dette fører Bæk Simonsen frem til følgende udsagn: ?Derfor er det også givet, at kun de kredse i den islamiske verden, der vil reformere den traditionelle islamiske ret på baggrund af en rationel og historisk kontekstualisering af Koranen og islamisk ret som produkter af en historisk proces, vil kunne bidrage til en retslig fornyelse?. Det er desværre lidt svært at afgøre, om det er Bæk Sørensens faglige profeti eller politiske ønsketænkning. Det afgørende er, at denne retsopfattelse også betyder noget i en dansk sammenhæng. Hvor langt vil det danske samfund gå i integrationsprocessen for at indfri og samordne vestlig og islamisk retsopfattelse? Herefter følger et kapitel om Vestens kolonisering af den islamiske verden i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet. Dette kapitel er god til at få forstand af, hvis man vil finde ind bag mange muslimers indbyggede mistænksomhed ved den vestlige civilisation, der af mange muslimer betragtes som både hyklerisk og stærkt imperialistisk. Der er ingen tvivl om, at mange muslimer mener, at den vestlige civilisations nedkæmpning af den islamiske verden har stået i vejen for en islamisk genopkomst på lige vilkår med vesten. Den islamiske verden har tabt terræn både økonomisk, politisk og militært: ?Derfor havde den islamiske verden ikke behov for en kritikløs efterligning af Europa, men først og fremmest for en kritisk selvransagelse, der kunne frigøre den islamiske tradition fra fortsat kritikløs gentagelse af gamle sandheder og bane vejen tilbage til det, der tidlige havde skabt den klassiske islamiske civilisation?. Igen er man faktisk lidt usikker på om udsagnet bygger på en realitet eller en ønsketænkning. Problemet er ikke uden aktuel betydning for den standende integrationsdebat. Det er nemlig mit indtryk at mange herboende muslimer fortsat drømmer sig tilbage til en eller anden form for klassisk islamisme. Hvad der så ligger i det - i en dansk sammenhæng - kunne være yderst interessant at få udredt. Det gøres desværre ikke i bogen. Bogens femte kapitel om euro-islam og islam på dansk giver en kort og præcis gennemgang af den danske indvandringsbølgen efter 1960. Det konstateres at både indvandrerne og de danske myndigheder ikke i tilstrækkelig grad opfattede, at indvandringen var af permanent karakter. Dette skabet et politisk, kulturelt og religiøst vakuum, hvor mange muslimske indvandrere reelt ikke ønskede en tættere tilknytning til Danmark da de forestillede sig at vende tilbage til oprindelseslandet, og myndighederne ikke ønskede at inddrage de fremmede, da de forventede, at de kun var her forbigående. Muslimerne var religiøse i det skjulte, og danske myndigheder underspillede den religiøse dimension i integrationen. Dette ændrede sig markant op gennem 1980?erne, og førte til et nybrud blandt unge muslimer i løbet af 1990?erne: ?De var overbeviste om, at den defensive strategi, deres forældre havde valgt i forhold til det omgivende samfund, i bund og grund ikke bare var forkert, men elementært utilstrækkelig. [?] Det betød naturligvis ikke at alle muslimer i Danmark [?] deltog i formuleringen af en mere offensiv islam-fortolkning?. De havde som andre forskellige politiske og udannelsesmæssige baggrunde. Så der er ikke tale om en samlet og massiv flok, men en bred samling af vidt forskellige islampraksiser, forståelser og fortolkninger. Bæk Simonsen nævner dog, at det er op ad bakke for europæiske muslimer, at forsøge sig med en europæisk islamfortolkning: ?Europæiske muslimers forsøg på at formulere en islamfortolkning, der tager udgangspunkt i den faktiske virkelighed, muslimerne i Europa som en minoritet er underkastet, udlægges af en del lærde i den islamiske verden i almindelighed og den arabiske verden i særdeleshed som en trussel mod islam. De lærde tolker europæiske muslimers forsøg på at etablere en bæredygtig balance mellem individualitet og islam som et snigende angreb på de traditionelle islam-fortolkninger, der praktiseres rundt om i den islamiske verden.[?] Mange muslimske lærde nærer forestillinger om en konspiration mellem Vesten og zionismen, der begge ønsker den islamiske verdens undergang?. Hvis denne holdning også er udbredt blandt danske muslimer, bliver de danske integrations¬bestræbelser sikkert svære at realisere. Lige præcis her mener jeg, at Jørgen Bæk Simonsen har et blindt punkt i sine analyser. Der mangler simpelthen en analyse af hvordan islam kan udvikles sammen med en fælles respekt for forfatningen. Statsborgerskab fordrer, at borgeren er parat til at deltage i nogle sammenhænge, som man er fælles om, og at man ikke kan nøjes med kun at være i betragterens rolle, eller at betragte statsborgerskabet som en sikring af egne private og religiøse formål. Der skal ydes en modydelse. Forfatningssikrede retsprincipper er uden værdi, hvis fx den muslimske borger ikke kan tilslutte sig den politiske livsform, som retsprincipperne har til opgave at sikre. Det er derfor ret og rimeligt at kræve, at fx indvand¬rerne tilegner sig deres nye hjemlands politiske kultur. Deraf følger ikke et krav om at opgive egne kulturelle eller religiøse livsformer, for så vidt ? og det er vigtigt at notere sig ? at det kan ske inden for rammerne af den herværende politiske kultur. Til den hører, at man kan forlange, at man klart tilkendegiver, hvilke holdninger man har til forfatningen, hvilket er et krav om identifikation med en række universalistiske menneskerets¬principper, som de fx er formuleret af FN og Europarådet. Kravet om aktiv tilkendegivelse af og villighed til at følge disse principper er en del af den moderne verdens fællesskab. Her ville det ligefrem have været særdeles relevant, at få Bæk Simonsens faglige vurdering af islams muligheder i den sammenhæng. Bogens efterfølgende kapitel giver en indsigtsfuld gennemgang af islams forhold til terrorisme. Mulige terrorister svømmer i et stort hav af muslimer, der ikke er voldelige modstandere af vestlig levevis, men som af forskellige grunde føler sig udstødte. Det fremholdes korrekt, at terrorisme ikke alene er knyttet til islam, men at kampen i den vestlige verden mod terrorisme stort set er gjort identisk med islamisk terrorisme: ?Det er måske den vestlige verdens største fejl, at den uden videre tager den iboende religiøse symbolik alvorlig og tolker den religiøst. Dermed gøres islam til problemet og ikke de muslimer, der gør en given fortolkning af islam gældende?. Bogen slutter af med to mindre kapitler om religiøs inderlighed og modernisme. Forhold der udmærket kan integreres i det danske samfund, dersom der uvises vilje til åbenhed fra alle parter. Bæk Simonsen er af den opfattelse, at vestlige og demokratisk vedtagne love og islamisk religion sagtens kan sameksistere, dog med en løftet pegefinder: ?Hvis muslimer ikke er i stand til at nyfortolke islam og sætte den ind i en moderne kontekst, vil det gå islam, som det er gået alle andre religioner, der ikke har formået at indgå i en vedvarende dialog med den aktuelle virkelighed. Religioner, der ikke formår en sådan dialog, dør helt af sig selv?. Med billeder af afbrænding af dannebrog og danske ambassader på ens indre nethinde efter Jyllands-Postens forhånende Muhammed-provokation, og opinionsunder¬søgelser om danske muslimers holdninger til konflikten, ser det desværre ud til, at der kan være lang vej igen. Alting starter dog med at kende og anerkende hinanden, og her kan man passende begynde med denne bog. Med disse ord kan bogen anbefales på det varmeste. "