   
|
af
Sara75
(19. oktober 2007)
"Morten Brask giver med sin debutroman, ?Havet i Theresienstadt? et på en gang skræmmende og fængslende indblik i Jødernes forhold under 2. verdenskrig i koncentrationslejren Theresienstadt.
Vi følger hovedpersonen Daniel Faigel der er læge og under speciallægeuddannelse til venerolog, da han sammen med mange andre danske jøder deporteres til Lejren i Tjekkiet.
Romanen fortæller på en gang historien om hans opvækst og oplevelserne siden hen i koncentrationslejren. Læseren vil opleve at der i fortællingen veksles mellem disse to perioder i hans liv. Dette fremstår dog på ingen måde forvirrende - forfatteren fører på sublim vis læseren rundt på en harmonisk og glidende facon og læseren får en nødvendig forståelse for, hvordan personen Daniel udvikler sig.
Daniel kommer fra overklassen og er vokset op med en streng og normpræget far - der i lighed med familiens traditioner har valgt lovens vej og er blevet højesterets sagfører- ja han ender endog som Retspræsident ved Højesteretten.
Daniels smukke, men psykisk skrøbelige mor danner pendant til faderens kontrollerede, magtfulde fremtoning og Daniel vakler i sin opvækst mellem disse to yderpunkter - i et hjem der på overfladen afspejler velstand og familieidyl ? men netop kun på overfladen.
For bag facaden gemmer der sig en masse ubehageligheder. Forældrenes indbyrdes dårlige forhold, moderens psykiske skrøbelighed og mistillid til faderen, der i smug besøger "glædespiger" i Nyhavn. I sin ensomhed, afmagt og psykiske ustabilitet, betror moderen sig til den lille Daniel - der således får et indblik i en verden han slet ikke er gammel nok til at forstå. Det efterlader ham bekymringsfuld og angst og med en udviklet sans for at lodde stemningen og have empati for andre.
Langsomt krakelerer overfladen mere og mere og ender med det totale sammenbrud, da moderen indlægges på psykiatrisk afdeling og siden dør i hjemmet, under noget mistænkelige forhold.
Tyskernes besættelse af Danmark, truer faderens høje position og tvinger ham til sidst væk fra sin stilling, da ingen tør at arbejde sammen med og vise deres sympati for jøder.
Dette bliver startskuddet til en følelsesmæssig og personlig deroute for ham.
Daniel vokser op, flytter på kollegium og vælger lægestudiet og bryder således med familiens tradition i forhold til at gå juraens vej ? samtidig er det en manifestation af hans afstandstagen til faren og de værdier han står for.
I nogen tid opretholder de kontakten, som dog er pinefuld for dem begge. Langsomt holder Daniel op med at komme til de faste Lørdags middage med faderen - delvis retfærdiggjort af eksamenstravlhed og nok især manglende overskud.
Efter tre mdr. modtager han et telefonopkald fra tjenestepigen i Barndomshjemmet " Huset ved havet" på den mondæne Strandvej - han kommer derud og finder sin far død i sengen og med et pilleglas på natbordet.
I Theresienstadt bliver Daniel hurtigt sat til at bruge sine lægelige kompetencer, da han sammen med få kollegaer forsøger at lindre og helbrede de mange syge mennesker på det interimistiske hospital med det idylliske navn "Hohe Elbe".
En umulig opgave da kapaciteten på alle måder er for lav, medicinforsyningerne umådelig begrænsede, hygiejnen forfærdelig og maden næringsfattig og i så små mængder at den slet ikke kan holde sulten fra døren.
Under et sygebesøg i en af barakkerne får han pludselig øje på skønheden Ludmilla, som han øjeblikkelig fatter stor interesse for.
Også hun har mange tunge oplevelser bag sig. Langsomt udvikler der sig et nært og kærligt forhold mellem de to. Kærligheden spirer frem midt i alle de uhyggelige og forfærdelige oplevelser, som hverdagen i koncentrationslejren byder på. Omsorgen og kærligheden for hinanden bærer dem igennem samt håbet om en dag at kunne få et liv sammen uden for lejrens rammer, i Danmark.
Ludmilla døjer med Tuberkulose og får det værre og værre. Daniel kæmper med alt hvad han har, for at holde hende i live - men det er ikke nemt uden medicin og med de våde, kolde og dårlig sanitære forhold som de lever under.
Daniel ser hvordan Mønsterlejren iscenesættes forud for "Røde Kors" delegationens inspektion af forholdene. Der males, bygges, teater og caféer skyder op , blomster i kummer, sang og dans - på sygehuset er der pludseligt et fint medicin rum med alt moderne udstyr og selv moderne medicin, patienterne i sengene er rene og raske og nøje instruerede i deres rolle og replikker.
Befolkningstætheden i lejren er bragt betydeligt ned efter de gentagne transporter til udrydningslejrene, hvor også alle de syge er send til.
Det hele er rent staffage - en illusion.
Det er næsten ubærligt for Daniel at vide at han ville kunne redde sin elskede Lumilla med indholdet fra et at de glas antibiotika, der står til display på hylderne - uden at kunne få mulighed for det.
Alt fjernes efter Inspektionen - forestillingen er slut og Theresienstadt er uforandret forfærdeligt - et håbløshedens sted.
På næsten mirakuløs vis, lykkes det alligevel at overleve i lejren. Daniel er blandt de danskere der bliver afhentet af Røde kors busser, som skal hjembringe de danske jøder ved krigens afslutning. I al hast vies han til sin afkræftigede Ludmilla for at også hun kan følge med, men turen hjem er for meget for den svækkede Ludmilla. Tilbage i Danmark igen ligner det meste sig selv - men Daniel er for altid forandret.
Morten Brasks meget varierede, konkrete og beskrivende sprog gør det let for læseren at leve sig ind i det miljø, han beskriver i romanen ? Farverne, lugtene, angsten, desperationen træder tydeligt frem, ind i mellem er det er næsten som at være der selv og som læser, som menneske bliver man dybt engageret i hovedpersonens liv.
Snyd ikke dig selv for den oplevelse.
"
|