 
|
af
Kurt Loftkjær
(6. december 2008)
"Jeg finder bogen anbefalelsesværdig og den er både indholdsmæssigt relevant og interessant. Bogen med den velvalgte titel ?Forræderi på første klasse? har en hurtig fremadskridende skrivestil og et spændende billedmateriale, som inviterer en stor kreds af læsere til at få indblik i Gentoftes almindelige over(klasse)menneskers forsøg på at profitere og finde deres plads, som lydige borgere i et autoritært system styret af den tyske besættelsesmagt og dermed nazismen.
Hvis disse over(klasse)mennesker havde anlagt en mere fundamental etisk betragtning på nazisternes gerninger og deres egne egennyttige handlinger, ville de nok have følt, at de var på et vildspor. Men egoismen og alle autoriter gav jo disse mennesker alle mulige gode undskyldninger til at lukke øjnene.
Personligt har jeg altid været stærkt optaget af, hvordan det går til, at totalitære systemer opstår, med hvilke midler og hvordan det gentagne gange lykkes de totalitære ledere at slippe af sted med deres forbrydelser. Min interesse gælder alle former som f.eks. religiøse, kommunistiske, socialistiske og fascistiske styreformer.
Bogen forsøger at komme bag facaden og tæt på enkeltindividets tanker og virksomhed under en af den slags styreformer. Uden at haft personlig del i besættelsesperioden i Danmark med de klare ulemper det giver, må det efter min bedste overbevisning have været meget svært for almindelige mennesker, hvis de dengang var på nogenlunde oplysningsniveau, som vi er i dag, at gennemskue den danske elites imødekommenhed over tyskerne. Gennemskueligheden blev kraftigt forringet af pressecensur og af at landets ledelse og kongen var fortalere for ro og orden i det besatte Danmark samtidig med, at mange blev bibragt det indtryk, at tyskerne på sin vis gjorde noget til gavn for os alle i kampen mod uønskede elementer inden for politik, religion, nationaliteter og racer.
Mange almindelige danskere kunne sikkert finde enkeltområder, hvor de fandt nazisternes ageren helt berettiget. Sammenholder man det med den autoritetstro, som sikkert gjaldt den gang, er det ikke overraskende, at så mange fik noget i klemme, som ikke efterfølgende tålte dagens lys. Sværest var det vel i de små samfund på landet. Her fik mange virkeligt travlt med at se fremad og siden har magthavernes vilje til at få åbnet arkiverne været stærkt begrænset. Med bogen bevæger vi os endnu et skridt i den rigtige retning mhp. åbning af arkiverne og en reel konfrontation med fortiden. Formentlig har danskerne ikke gjort det bedre end tyskerne på dette punkt - måske ligefrem ringere.
Bogen slutter af med at delagtiggøre os i overklassens del i retsopgøret, hvor de rigeste og formentlig bedst oplyste slipper for straf. En række i offentligheden kendte personer indgår som bipersoner i bogen. Mest kendte er nok statsminister Stauning og skibsreder A.P. Møller.
Bogens emne er til stadighed vigtigt for os alle især i en tid, hvor tolerancen er på et lavpunkt og frygten på et toppunkt og hvor minoriteter udstødes af samfundet med samme midler, som vi genkender fra Nazismens tid. Derfor kan jeg anbefale bogen til alle, som vil prøve at forstå, hvad der også driver visse mennesker og hvorfor vi alle bør modsætte os intolerancen og frygten.
Til sidst vil jeg minde om en højt dekoreret krigshelt under 1. verdenskrig, siden hen koncentrationslejrfange og protestantisk tysk præst Martin Niemüller (1892-1984), som skrev følgende:
Da de kom efter kommunisterne sagde jeg ingenting,
for jeg var ikke kommunist
Da de indespærrede socialdemokraterne sagde jeg intet,
for jeg var ikke socialdemokrat
Da de anholdt fagforeningsfolkene, sagde jeg ingenting,
for jeg var ikke fagforeningsmand
Da de kom efter jøderne, sagde jeg ingenting,
for jeg var ikke jøde
Da de anholdt mig, var der ingen til at sige noget."
|
Nyt fra Asger Liebst
Tip
en ven
Link
til denne side
Dansk
Skriv din egen anmeldelse
