Det helbredende køkken
(Indbundet)
-
spis dig fra diabetes 2, forhøjet kolesterol og overvægt
|
![]() ![]() ![]() ![]()
(9 boganmeldelser)
|
|
|
| Normalpris: |
|
| Din pris: | kr. 199,95 |
| Du sparer: | DKK 50,05 (20,02%) |
| Leveringstid: |
1-2 hverdage
|
| Leveringspris: | kr 19,00 Gratis levering ved køb over kr 500 - Læs mere |
| Sprog: |
Dansk
|
| Se produktdetaljer (sideantal, udgivelsesdato, udgave, ISBN m.v.) |
Læseprøve - Det helbredende køkken
Læs et gratis uddrag af Det helbredende køkken
Andre bøger, der måske vil interessere dig:
Beskrivelser af Det helbredende køkken
- Forlagets beskrivelse
Det helbredende køkken, spis dig fra diabetes 2, forhøjet kolesterol og overvægt på 4 uger er bogen til alle, der vil skabe mere velvære og balance i deres liv. Bogens forfattere er eksperter i sundhed og kost og tilbyder en kort og overskuelig kur, der fører til synlige resultater på kun 4 uger. For mad er medicin og ved at ændre vores madvaner, kan vi gøre os selv raskere, slankere og gladere.
Bogen er især skrevet til folk, der lider af diabetes 2 (eller er i risikozonen), har for højt kolesteroltal eller vejer for meget. Forskning viser nemlig, at kuren her er vejen ud af disse problemer. Her er ingen hokuspokus. Efter kort tid begynder overskydende vægt at trille af til fordel for et stabilt blodsukker, et lavere kolesterolniveau og ikke mindst, et mindre medicinforbrug.
Kuren bryder de vaner, der styrer vores forhold til mad, og introducerer masser af lækre, nye grønne retter. For grøn mad er smuk og velsmagende. Det beviser opskrifterne i denne bog. Og så er den farverige og sansestimulerende mad, der indgår i kuren, ikke kun en gevinst for sundheden og vægten, den har også en positiv indflydelse på husholdningsbudgettet!
Forfatterne har ingen løftede pegefingre, men kommer med masser af gode råd og konkrete tip til, hvordan man holder motivationen højt under kuren og skaber et lettere liv med et bedre helbred.
Forfattere er Mikael Bitsch, Søren Lange, Kirsten Skaarup & Catharina Rosendal.
- Bibliotekernes beskrivelse
- Indeholder en 4-ugers kur, som introducerer grønne retter, som er en gevinst for sundheden og får vægten ned til fordel for et stabilt blodsukker, et lavere kolesterolniveau og et mindre medicinforbrug.
- SAXO's beskrivelse
Det helbredende køkken er skrevet af Mikael Bitsch, Søren Lange, Kirsten Skaarup & Catharina Rosendal, der er eksperter i sundhed.
Bogen er for alle, der ønsker et liv med større velvære, men henvender sig især til dig, der har (eller er i risikogruppen for at få) type 2 diabetes eller forhøjet kolesterol. Ved hjælp af en nem og overskuelig kur med sunde opskrifter vil du i løbet af fire uger se resultater i form af vægttab og mere overskud i hverdagen. På længere sigt vil du få et lettere liv med bedre helbred og mindske dit medicinforbrug betydeligt.- Kig i bogen
Uddrag fra Det helbredende køkken af Mikael Bitsch, Søren Lange, Kirsten Skaarup & Catharina Rosendal:
Lad os starte med at slå fast: Det er muligt at ændre vaner, og det behøver ikke være svært. Med denne bog i hånden har du åbnet en dør, som fører mod nye og meget sundere madvaner. En kost med masser af grønt og meget mindre fedt, end de fleste danskere er vant til.Næste skridt er at gå i gang med kuren. En dag ad gangen. Det kræver en del planlægning. Til gengæld vil du hurtigt mærke de gevinster, der giver dig kræfter til at fortsætte. Dit blodsukker stabiliserer sig, og har du for højt kolesteroltal, falder det. Vejer du for meget, taber du dig. Og for alle gælder det: Du får mere energi og mere velvære i din krop.
Nogle mennesker med type 2 diabetes eller forhøjet kolesteroltal får medicin, og er du en af dem, vil du med stor sandsynlighed kunne trappe ned. Måske kan du helt undvære dine piller, når de fire uger er omme. For sund mad er virkelig medicin, den har bare ingen negative bivirkninger. Den har til gengæld en masse positive bivirkninger. Mere overskud og modstandskraft mod sygdom er nogle af dem.
Du vil samtidig få mere luft i budgettet. Grøn mad er billigere, også selv om du vælger at købe økologisk. Og så kan du klappe dig selv på ryggen for at spise på en måde, som er meget bedre for klimaet. Måltider med kød kræver mindst fire gange så meget energi af kloden som et grønt måltid.På grøn kost ændrer lyst og smag sig, så det føles mere og mere naturligt eller selvfølgeligt at vælge den sunde mad. Efter fire uger er vanerne brudt, så hverdagens måltider ret naturligt består af væsentligt mere grønt og mindre fedt og sukker end før. Vores bud er, at du til den tid ikke ønsker at gå tilbage til den gamle kost.
Læs mere i Det helbredende køkken- Kig i bogen
Kundernes boganmeldelser af Det helbredende køkken
Gennemsnitlig anmeldelse:




![]() ![]() ![]() ![]()
|
af
Günther s
(9. april 2012)
"Slet ikke noget for mig. Her er der tale om en bog der egentlig er en kogebog for veganere. og for svært overvægtige med sukkersyge. De undersøgelser er understøtter forfatternes ide, er nemlig lavet på denne målgruppe. Og den viser at kosten kan helbrede for sukkersyge. Og det er jo dejligt, man skal så bare ikke lancerer det som en form for kostomlægning/slankebog for "normale" dvs os uden sukkersyge mv.
Det vil nok være ganske umuligt for langt de fleste almindelig mennesker at omlægge deres kost til veganerkost. For bogen er ikke rettet mod os, men en meget snæver målgruppe, og så er bogen sikkert god. Men for mig var det en stor skuffelse, opskrifter er også meget særpræget og ikke noget jeg tror jeg nogen siden vil bruge"
|
![]() ![]() ![]() ![]()
|
af
Louise E 7
(22. december 2011)
"Skøn kogebog - med hjerte, hoved og sjæl forærer nogle passionerede mennesker os en meget farverig buket af fantastisk sund sund mad"
|
![]() ![]() ![]() ![]()
|
af
Birgitte P
(11. juli 2011)
"Skøn bog, hvis du vil lære lidt om vegetarmad. Men spis brød til. Jeg vil f. eks. ikke opgive mine mælkeprodukter, Men der er mange skønne og lækre opskrifter. jeg er glad for at have bogen i mit "madbibliotek"."
|
![]() ![]() ![]() ![]()
|
af
Louise C
(26. maj 2011)
"Rigtig god bog til at hjælpe med at kommme igang med en sundere kost. Den forklarer meget godt hvordan du skal forberede dig."
|
![]() ![]() ![]() ![]()
|
af
jonna a 5
(25. maj 2011)
"Gode,kompetente forfattere. Indbydende,overskueligt og sjovt layout. Let at 'gå til'. Har med held lavet nogle af opskrifterne. Er vegetar og har anbefalet bogen til andre.
Saxo: hurtig levering, venlig service."
|
![]() ![]() ![]() ![]()
|
af
anita møllebro
(3. maj 2011)
"God bog, nem at læse og lækre opskrifter dog med en del fejl.
Der mangler dog forhåndsinfo om at det er veganerkost, ikke engang vegetarkost så ingen mælkeprodukter eller æg.
Spiste efter bogen i 6 uger imellem to tjek hos hjertelægen mit kolesterol (jeg har familiært forhøjet kolesterol) var ved starten 6.01...og 6 uger senere var det 7.3.....det skal dog siges at jeg i forvejen spiser rigtig mange grøntsager i forhold til gennemsnittet.
KH Anita"
|
![]() ![]() ![]() ![]()
|
af
anne s
(17. marts 2011)
"god bog, men ja jeg synes godt man kunne have reklameret med at det kun er vegatarisk mad."
|
![]() ![]() ![]() ![]()
|
af
Frederik O B
(23. februar 2011)
"En sober og velskrevet bog. Bogens anbefalinger er veldokumenterede, og budskabet er "prøv at lev fuldstændigt grønt i 4 uger", og så tag den der fra. Forfatterne påstår at man efter de 4 uger ikke tager sine gamle vaner tilbage - Det må komme an på en prøve!"
|
![]() ![]() ![]() ![]()
|
af
Hanne Nørlem-Sørensen
(8. februar 2011)
"Jeg er meget skuffet over, at bogen kun indeholder såkaldte "veganer" eller vegetarretter. Det må da være muligt at spise sundt med god fisk og magert kød. ØV til at man skal ændre SÅ meget i sin kost for at undgå diabetes 2, forhøjet kolesterol og overvægt."
|
Skriv din egen anmeldelse
Se også:
- Bøger » Danske bøger » Krop & sind » Medicin, Sundhed og Sygdom
- Guides » Januar 2011
- Guides » Den kernesunde mand/kvinde (sund livsstil, sund psyke, motion og kost)
- Studiesteder » Aabenraa: UC Syddanmark » Ernæring og sundhed » Pensumlister » mad til mennesker


