|
|
|
Professor, dr.polit. Anders Ølgaard, landets kendteste nationaløkonom, er bramfri og ikke bange for at sige sin mening. Nu har han skrevet sine erindringer i biografien Den syngende vismand. Om sin sangglæde har Anders Ølgaard selv sagt: »Jeg synger ikke kønt, men jeg synger højt, og jeg synger gerne«. Som vismand sidst i 1960erne og overvismand i første halvdel af 1970erne var Anders Ølgaard den danske økonom, der først brændte igennem på TV. Vismandsinstitutionens rolle i den økonomisk-politiske debat er derfor et centralt emne i bogen. Men også efter sin tid som vismand har han været en livlig deltager i debatten, ikke mindst om boligpolitikken og den danske holdning til EF/EU. Han kender også centraladministrationen indefra. Fra sin start som polit. var han den følgende halve snes år ansat i Det Økonomiske Sekretariat, senere Økonomiministeriet. Hans bog giver derfor samtidig en oversigt over hovedpunkter i dansk økonomisk politik i sidste halvdel af det 20. århundrede. I hele perioden var Anders Ølgaard ansat ved Københavns Universitet. Han giver sin version af de mange 'krige', som fulgte i kølvandet på studenteroprøret i 1968, både for universitetet som helhed og for polit. studiet. Anders Ølgaard er født og opvokset i Aabenraa. Nationale spændinger, som ikke mindst oplevedes i Sønderjylland efter nazisternes dominans, er et gennemgående tema i bogen. Det gælder for alle de samfund, han senere har været i kontakt med, især Færøerne, Massachusetts og Malaysia. Hans engagement i spørgsmål om integration af indvandrere her i landet må ses på denne baggrund.
|
Din pris:
|
kr. 298,00
|
|
Leveringstid:
|
1-2 hverdage
|
|
Leveringspris:
|
kr 19,00
Gratis levering ved køb over kr 500
- Læs mere
|
|
|
|
|
Sideantal:
|
445
|
|
Indbinding:
|
Hæftet
|
|
Forlag:
|
Nyt Juridisk Forlag
|
|
Udgivet:
|
04-04-2008
|
|
Udgave:
|
1. udgave
|
|
Originalsprog:
|
Dansk
|
|
ISBN-10:
|
8776730344
|
|
ISBN-13:
|
9788776730345
|
|
DK5:
|
99.4
|
|