De ensomme (Indbundet)

Beskrivelser af De ensomme

Forlagets beskrivelse

Det begynder i 1969. Seks unge mennesker kommer til Uppsala. Omstændighederne fører dem samme, og de udvikler en slags venskab. Men under en bustur til Østeuropa sker der noget, der får konsekvenser for alle, og da Uppsala-tiden er ovre, er det også slut med så meget andet. En menneskealder senere finder man en lektor død ved bunden af en kløft uden for Kymlinge. En gammel dødskløft ifølge folketroen - og nøjagtig det sted, hvor en af de unge Uppsala-studerende døde 35 år tidligere.DE ENSOMME er fjerde bog om vicekriminalkommissær Gunnar Barbarotti, en bog hvor han møder en ny slags alvor og tvinges til at omvurdere mange ting. I særdeleshed den der gamle overenskomst med Vorherre.

"Svenske Håkan Nesser er en formidabel forfatter, der stille og roligt er ved at revolutionere krimigenren med sin serie om vicekriminalkommissær Barbarotti." - Jydske Vestkysten

"Når døden gestaltes på skrift af en fremragende forfatter som Håkan Nesser, bliver den ikke bare et spørgsmål om at opklare et mord. Den bliver også et spørgsmål om at opklare, hvad livet egentlig går ud på." - Fyens Stiftstidende

"Ikke en side for meget." -  5 stjerner i Jyllands-Posten

"Det er et smukt skæbnetæppe, Håkan Nesser har vævet denne gang. Også." - Weekendavisen

Du er grusomt godt underholdt. Fremragende! - Nordjyske Stiftstidende

Nærværende og nervepirrende. - Børsen

Bibliotekernes beskrivelse

Krimi med vicekriminalkommissær Gunnar Barbarotti, der skal opklare en ulykke eller et mord, der har helt klare paralleller til en tilsvarende hændelse 35 år tidligere.

SAXO's beskrivelse

De ensomme af Håkan Nesser er fjerde krimi i Barbarotti-serien.

Germund Grooth findes død for enden af en skrænt i skovene uden for Kymlinge. Det er nøjagtig samme sted, som hans kæreste døde 35 år tidligere, hvor dødsfaldet dengang blev kategoriseret som en ulykke. Vicekriminalkommisær Gunnar Barbarotti nægter dog at tro, at sammenhængen er tilfældig, og han påbegynder sin efterforskning.

Læs i bogen

Uddrag fra De ensomme af Håkan Nesser:

Han blev vækket af stemmer, der skændtes.
Det var ikke mor og far. De skændtes aldrig. Man kan da ikke skændes i den hellige familie, plejede far at sige. Og så lo han på den der alvorlige måde, som gjorde, at man ikke vidste, om han spøgte eller mente det for alvor.
Det var heller ikke Vivianne, der råbte op. Heller ikke noget andet, levende menneske. Nej, stemmerne var inden i ham selv. Gør det, sagde den ene. Det fortjener de. De er uretfærdige. Gør det ikke, sagde den anden. Du får tæsk. Han vil opdage det. Sært at man kunne blive vækket af stemmer, som egentlig ikke fandtes, tænkte han. Han kiggede på uret. Klokken var kun halv syv. Tyve minutter endnu, før han behøvede at stå op. Det var også sært. Han vågnede næsten aldrig af sig selv. Mor måtte som oftest vække ham både én og to gange.
Det skyldtes naturligvis, at det var en speciel morgen.
Selvfølgelig. Og på grund af det der, han havde tænkt på i går aftes. Inden han faldt i søvn. Det der, som stemmerne skændtes om. Han havde sikkert drømt om det også, sådan måtte det være, selv om han ikke kunne huske det. Han blev liggende lidt og forsøgte at fi nde tilbage til søvnen, men det virkede ikke.
Han satte sig op på sengekanten. Jeg gør det, tænkte han. Der sker måske ingenting, men jeg er så vred. Det er ikke retfærdigt, og når noget er uretfærdigt, må man gøre noget ved det, det er netop det, far plejer at sige.
Lad være, sagde den anden stemme til ham. Han vil opdage det, og hvordan i alverden skal du så forklare det?
Han opdager det ikke, sagde den første stemme. Vær nu ikke så pokkers fej. Du vil fortryde det og skamme dig over, at du var fej, hvis du ikke gør det. Desuden er det jo bare småting.
Tværtimod, sagde den anden stemme. Du vil fortryde, hvis du gør det. Og det er ikke småting.
Men den lød ikke så kraftig mere, den stemme, som ville stoppe ham. Den var ikke andet end en hvisken. Han rejste sig og gik over til stolen, hvor hans tøj lå. Stoppede hånden i lommen på den lyseblå kofte og mærkede efter.
Jo, tabletpungen lå der. Det var let. Det skulle være let, og risikoen for, at han blev fanget, fyldte ikke mere end en fi s i stormvejr.
Det var også noget af det, far plejede at sige. Andre mennesker snakkede om en dråbe i havet, men far sagde altid en fi s i stormvejr.
Den anden stemme forsøgte at få indført nogle ord, men den var så svag, at han ikke kunne høre den længere. Ikke højere end ...
ja, netop ... en fi s i stormvejr.
Han gik ud på toilettet og mærkede, hvordan det kildrede i kroppen på ham. Beslutningen føltes som en varm kugle i hans hoved.

Open publication - Free publishing - More krimi

Kig i bogen

Open publication - Free publishing - More krimi