APPELSIN

Den tyske forfatter Betrolt Brecht begynder sine første teoretiske behandlinger af teaterformen i forbindelse med stykket En mand er en mand (1924-26) og anvender for første gang betegnelsen episk teater. I Sine Bang Nielsens episke teater APPELSIN kunne man tilføje undertitlen en kvinde er en kvinde, og man kunne fortsætte listen via forfatteren Gertrude Stein; en kvinde / er en kvinde / er en kvinde / er en kvinde. Appelsin – et episk teater består af tolv scener, tolv situationer eller tolv forhandlingsrum, hvor særligt den kvindelige identitet behandles og afgrænses. Sine Bang Nielsens episke teater henter sin form og struktur fra netop Brecht ved sin karakter af fortællende montage, frem for en dramatisk gestaltning af følelser. Appelsin er et kærlighedsdrama, der i særdeleshed formuleres gennem den enkelte scenes opbygning, som udgøres af slidte billeder – stereotype forestillinger af og om eksempelvis kærlighed. De enkelte scener står klart afgrænset, nærmest materielt, som partiturer til en absurd performance, med en intern logik, men uden et afstemt, centralt udsagn.